57 m2 pæn fritidsbolig med hvidmalede træfacader. Ejendommen er oprindeligt fra 1973, men i de senere år opgraderet med bl.a. ny tagbelægning, ny varmepumpe samt nye vinduer og døre i næsten hele huset. Interiøret er lyst og venligt og den veldisponerede indretning har givet plads til lys opholdsstue, åbent køkken med god spiseplads, to gode soveværelser samt entre og flisebadeværelse.
Huset er beliggende på en skøn, solrig grund, hvor nem græsplæne brydes af varierede beplantninger. Mod naboer og vej afskærmer god, tæt randbeplantning, hvilket skaber et dejligt, ugenert miljø i haven.
Mod syd kan haven nydes fra afskærmet fliseterrasse, som suppleres af afskærmet hyggemiljø i haven. Her er der desuden ældre udhusbygning samt endnu et fritliggende udhus. I Havens vestlige hjørne er der desuden nyt, isoleret anneks samt hyggeligt drivhus.
Fra ejendommen leder små hyggelige sommerhusveje og stier de godt 1.800 m til stranden. I nærområdet findes desuden flere fredede naturområder, såsom A.P. Møller Grunden og Rågegården.
Til dagligvareindkøb i Blistrup er der ca. 1.500 m og til offentlig transport er der mindre end 400 m.
Ejendommen indeholder:
Lys opholdsstue med varmepumpe, store, sydvendte vinduespartier samt udgang til husets terrasse. Åbent køkken med spiseafdeling og store vinduespartier mod syd. To gode soveværelser med skabe. Flisebadeværelse med bruseniche. Lille entre med garderobeplads.